Helprotese
Hvis du mangler alle tænder i over- eller underkæbe, er en helprotese nødvendig. En helprotese erstatter de tabte tænder, opretholder tyggeevnen og stabiliserer kæbeleddet
Der findes tre typer delproteser
Overgangsprotesen
Protesen fremstilles i ren acryl med bøjler, der er bukket om eksisterende tænder. En overgangsprotese anvendes mest, hvis man kan se, at de resterende tænder ikke har så lang levetid. Protesen er nem at udvide med nye tænder.
Unitor-protese
En unitor-protese bygges op om en metalkonstruktion, der støtter på de bedste af dine naturlige tænder. En unitor er en mere behagelig løsning, da den fylder mindre.
Flexprotese
En protese i fleksibelt materiale, der er lettere og stærkere end overgangsprotesen. Ligesom unitorprotesen støtter flexprotesen omkring dine sunde resttænder, men her er bøjlerne tandkødsfarvede. Det gør bøjlerne mindre synlige og giver et mere naturligt udseende.
Tandudtræknings-protese (Immediat)
Nu er det ikke længere nødvendigt at gå tandløs… Immediat-protesen indsættes umiddelbart efter, at tandlægen har trukket tænderne ud. En Immediat-protese skal kontrolleres ofte, og efter ca. 3 måneder rebaseres, dvs. tilpasses efter nyt aftryk.
Tryklåsproteser.
Har du problemer med at tandprotesen ikke kan sidde fast på grund af knoglesvind, kan man fæstne tandprotesen med tryklåse.
Har du en eller flere sunde tandrødder, kan man i roden påsætte en rodkappe med en lille kugle, hvorpå man kan fastsætte protesen via en tryklås i protesen. Hvis du har mistet alle dine rødder, har du mulighed for implantater.
Et implantat er en kunstig tandrod, som indopereres i kæbeknoglen. Implantatet forsynes med en tryklås. En tilsvarende tryklås monteres i protesen, og protesen kan nu klikkes på plads. Behandlingen foregår altid i samarbejde med tandlæge/ kirrurg, hvor endelig behandlingsplan udarbejdes. Efter opheling kan tryklåse monteres.